torsdag, februar 22, 2007

I'm Home!

Jeg har nu været hjemme i Danmark i næsten en uge! Det for vildt.. Jeg må indrømme, at det er noget at en omvæltning!
1) Det hele foregår jo på dansk;) 2) Jeg er ikke omgivet af 35 unge fra hele verden længere.
3) Og udenfor er jorden dækket af sne, ja, så meget sne, at de fleste er nødt til at blive hjemme fra arbejde.
For lige at uddybe lidt, så må jeg fortælle, at jeg aldrig har været særlig vild med at tale engelsk, men efter et halvt år i New Zealand kan jeg mærkeligt nok helt savne, at det hele foregår på engelsk. Til nr. 2 må jeg bare sige, at det var utrolig sørgeligt at sige farvel til de mennesker, som næsten er blevet som ens familie. Og til 3'eren, tja... Det er lidt surrealistisk at komme direkte fra t-shirts til vinterjakker og halstørklæde. Men jeg skal nu nok blive helt integreret i det danske samfund, hvis I bare lige giver mig en månedstid, for så har jeg nok både et job og et sted at bo i Aalborg. Det er i hvert fald min næste plan.
Og så er det vel også på sin plads at skifte bloggens overskrift ud. Men jeg tager lige en ting ad gangen;)

1 kommentar:

Hyldgaard sagde ...

Velkommen hjem er du i hvert fald ;-)
Dejligt at se dig se igen!! Vi glæder os også til at du flytter til Aalborg - håber vi kan være behjælpeligt med noget - sig endelig til!!
- og nyd sneen !!